Til
gengæld har det oldegyptiske samfund beriget
os med brøker!!!
Det har været af rent praktiske
grunde, hvor man f.eks. har haft brug for at udregne
den daglige ration af brød og øl til
tempelarbejderne, skat af ejendom og andre vigtige
ting i dagligdagen. De havde dog den ejendommelighed
kun at regne med stambrøker, dvs. brøker
med 1 i tælleren. Andre brøkdele blev
så optegnet som summen af stambrøker
eks.: 2/7 = 1/4 + 1/28.
Det
har voldt en del problemer, og vores brøker
er fra babylonierne, som vi hører mere til
senere.
Vi har store muligheder: vi kan
selv vælge tællerne - JAHUUUU!!!!!!!
Hvordan er det nu vi gør??
Opgave
44.
Reducer
til uforkortelig brøk.
1/3
+ 1/6
3/8 + 5/12
13/7 - 2/11
1/9 - 1/10
Selvfølgelig
er der lige nogle huskeregler når vi multiplicerer
og dividerer, såsom at vi multiplicerer tæller
med tæller og nævner med nævner,
samt at når vi dividerer brøker så
multiplicerer vi med den omvendte.
Opgave
43.
Reducer
til uforkortelig brøk.
7/8
x 4/3
3/10 x 5/13
1/13 : 7
2/3 : 5/11
Af
berømte matematiske folkeslag skal vi ikke
glemme grækerne. Den sidste af store græske
matematikere var Diofantos fra Alexandria, som levede
omkring år 300 e.kr. Han tilskrives at være
faderen til algebraen - bogstavregning - opfinderen
af det ubekendtes symbol: x, og nogle af de regler
der er når man regner med en ubekendt.
Vi
kender som sagt ikke hvornår han præcis
levede, men vi kender hans alder, som er blevet foreviget
i en ligning.
Opgave
42.
Diofants
ungdom varede 1/6 af hans liv, han fik skæg
efter 1/12 mere, efter 1/7 mere blev han gift, 5 år
senere fik han en søn, sønnen levede
halvt så længe som faderen, og Diofant
døde 4 år efter sønnen. Hvor gammel
blev Diofant ?
|
