Karvestokken.

Man ved ikke hvor karvestokken præcis kommer fra, men den har været brugt helt op til 1826 af den engelske regering.

Charles Dickens holdt en tale om afskaffelsen af karvestokkene:

"'For flere generationer siden blev en barbarisk måde at føre regnskab på ved hjælp af mærkede stokke indført i skatkammerretten, og regnskaberne blev ført, omtrent ligesom Robinson Crusoe førte sin kalender på den øde ø. En mængde regnskabsførere, bogholdere og aktuarer fødtes og døde ... Embedsrutinen holdt stadig fast ved disse mærkede stokke, som om de var forfatningens grundpiller, og skatkammerregnskaberne blev stadig ført på bestemte elmetræspinde som kaldtes karvestokke. I Georg III's regeringstid rettede en revolutionær ånd en forespørgsel om, hvorvidt denne hårdnakkede fastholden ved en forældet skik burde fortsættes, eftersom der eksisterede penne, blæk og papir, tavler og grifler, eller om man burde foretage en ændring. Hele det røde bånd* i landet blev endnu rødere, bare denne dristige og orginale opfattelse blev nævnt, og det varede lige til 1826, før man fik afskaffet disse stokke. I 1834 opstod da det problem: hvad skulle man gøre med sådan nogle slidte, ormstukne, rådne, gamle træstumper? stokkene blev opbevaret i Westmister, og ethvert intelligent menneske skulle mene, at intet ville være lettere end at tillade, at de fattige mennesker, der boede i nabolaget, bar dem bort som brændsel. De havde imidlertid aldrig været nyttige, og den offentlige rutine krævede, at de aldrig blev det, og derfor blev der udsendt ordre om, at de skulle brændes hemmeligt og fortroligt. Det gik sådan, at de blev brændt i kakkelovnen i Overhuset. Kakkelovnen, der var overfyldt med disse meningsløse stokke, satte ild i panelet; panelet satte ild i Underhuset, de to huse brændte til aske; man satte arkitekter til at bygge nue, og omkostningerne er nu nået op på den anden million.'
* Det røde bånd, d.v.s. det bånd, som benyttes på kontorer til at binde om dokumenter, bruges som betegnelse for kontorpedanteri"(note 1)