| Pyth
med Phi!!
I
det gamle Egypten (så skal vi helt tilbage til
4000 - 2000 f.Kr.), brugte man den rette vinkel, når
man byggede pyramider og diger - for at undgå
Nilens oversvømmelser.
De håndværkere, der lavede rette vinkler,
blev kaldt rebstrækkere. På et reb havde
de bundet tretten knuder med lige lange mellemrum.
Rebet blev så spændt ud med pæle
ved fjerde, ottende og trettende knude. |
|
| Som
det kan ses havde man så et retvinklet trekant
- lige klar til brug. Den rette vinkel ligger overfor
den længste side, som er fem enheder lang. De
andre sider er tre og fire enheder lange.
Hvorfor mon disse sidetal giver
retvinklede trekanter??
Omkring 600-500 f.Kr. fandt en
græsk filosof og matematiker frem til svaret.
Han hed Pythagoras. Dvs. det er
ham der har fået æren, men man mener at
bobylonierne kendte reglen. Det menes dog at det er
Pythagoras der først førte bevis for
reglen. Babylonierne havde ellers et 60-talsystem
uden nul, de delte året ind i 360 dage og det
er måske dem, der fandt ud af at hvis man lavede
symboler i sandet kunne man regne hurtigere end på
fingrene.
Hvad
var det så Pythagoras eller babylonierne fandt
ud af??
Lad os se på rebstrækkernes
3-4-5 trekant igen. Nu har vi tegnet kvadrater ind
på trekantens sider:
Opgave
38. Bestem arealet af de tre kvadrater
Er
der nogen sammenhæng mellem arealerne? |
|
Opgave
37.
I
Indien fandt man frem til, at også andre sidetal
gav retvinklede trekanter.
Eks.: 5-12-13 og 15-36-39.
Find
flere retvinklede trekanter, hvis sidetal er hele
tal.
Grækerne
tegnede sig frem til
en retvinklet trekant, der medførte opdagelsen
af nogle helt nye tal!!
Den
retvinklede trekant havde to sider, som begge var
én enhed lang. Den tredje side, altså
den længste (overfor den rette vinkel) havde
så længden X.
Hvad var X2
Som I har erfaret ovenfor, er
der en sammenhæng mellem de tre sider, således
at summen af kvadraterne på de to korte er lig
med
kvadratet
på den lange.
- altså:
x² = 1² + 1²
x² = 2
x = kvadratroden af 2 |
|
 |
Se
det var jo et nyt tal man ikke tidligere havde kendt
- en rigtig julegave!!
Grækerne kaldte et sådant
tal for: "uudsigeligt". Det kunne jo ikke
siges med de kendte talord, men tallet fandtes for
grækerne havde jo tegnet det!! Vi kalder den
slags tal for ir-rationelle tal, hvilket betyder dem
der ikke er rationelle = forhold/brøker, da
tallet ikke var et helt tal - der var ingen hele tal,
der ganget med sig selv gav 2. Det var heller ikke
en brøk. Skriver man 2 på brøkform
får man 2/1, og her løber vi igen ind
i problemet: at tælleren på det ukendte
tal ganget med sig selv skal give 2!!!!! Altså
en helt nyt slags tal!
Vi
har altså de naturlige tal, som var dem det
hele startede med. Det er alle hele positive tal:
N = { 1,2,3,4,5,6,....}
Så bygger vi ovenpå
med negative tal og nul, og herved får vi en
mængde kaldet de hele tal: Z = {...-6,-5,-4,-3,-2,-1,0,1,2,3,4,5,6,...}
Så kommer brøkerne
oveni. Alle hele tal kan skrives på brøkform,
men derudover kommer halve og kvarte osv. Det bliver
i alt til de rationelle tal, da ratio betyder forhold,
og brøker netop er forholdet mellem to tal.
Den mængde bliver betegnet med bogstavet: Q.
Og den bliver besværlig at sætte op på
listeform.
Også er der den "nye"
slags tal, dem der ikke kan skrives som et forhold
mellem to hele tal - de irrationelle tal. Og når
vi så bygger dem til de rationelle tal får
vi de relle tal: R - altså hele tallinjen.
|
Vi
kan bevise at for en retvinklet trekant gælder:
c²
= a² + b²
|
|
| Hertil
bruger vi 4 kongruente retvinklede trekanter: |
|
Dem
bruger vi til at lave en figur 1:
Figur
1 er et kvadrat med siden (a + b). |
|
Nu
bruger vi de samme fire kongruente trekanter til at
lave en figur 2.
Figur
2 er også et kvadrat med siden (a + b).
Altså
er figur 1 og figur 2 et kvadrat med samme areal.
Før vi kan komme videre,
må vi bevise, at den inderste figur i figur
2 er et kvadrat.
Opgave
36.
Bevis
at den inderste figur er et kvadrat.
- hvor mange grader er
V1 og V2 tilsammen?
- hvor mange grader er
V1, V2 og V3 tilsammen?
- hvor mange grader er
V3 ? |
|
Når
vi fjerner de fire kongruente trekanter fra både
figur 1 og figur 2, får vi to nye figurer.

|

|
De
må også være lige store, da vi har
fjernet to lige store arealer fra to lige store figurer.
Dermed
må c2 = a2 + b2! |
|
|
|
|
|